Velkommen hos ABR Vinduespolering & Rengøringsselskab
Firmaet blev startet af Chr. Rasmussen i 1962, han drev det videre til 1967 hvor sønnen Arne Rasmussen overtog firmaet. I 2009 overtog hans søn Christian A. Rasmussen firmaet og driver det den dag i dag. Vi har over 1300 kunder vi passer i faste intervaller, roden til vores success er venlighed og service på højt plan. Enkelte kunder har fulgt os tilbage fra 62´. Se vores medarbejdere her. Vi har idag 8 medarbejdere som gør et rigtig godt stykke arbejde med at holde firmaet omdømme helt oppe.
Vores områder dækker store dele af Fyn her iblandt kan nævnes: Kerteminde, Langeskov, Marslev, Nyborg, Årslev, Odense, Tarup, Munkebo, Ullerslev, Ørbæk, Seden, Bullerup, Fynshoved, Stige, Skellerup, Revninge, Rynkeby, Ringe, Svendborg, Kølstrup og Davinde. Du kan læse mere om hvor vi kører her. Det vi primært beskæftiger os med er vinduespolering hos private og firmaer, samt rengøring hos firmaer. Vi benytter os både af lifte og NanoVand til at udføre vores opgaver. Noget nyt i firmaet er afvaskning af Solceller og brug af vaskeanlæg. Så søger I en vinduespudser står vi gerne til rådighed og tilbyder vores årelange erfaring.
Vi vil være de bedste og de billigste på markedet.
Ønsker du at få os på besøg, så bed om et uforpligtende tilbud her.
Mvh
Christian A. Rasmussen
Historien bag ABR Vinduespolering Etab.1962
Året var 1962, her startede Niels Kristian Rasmussen med at være vinduespudser i sin svogers forretning. Senere i 62-63 køber han sin egen forretning Næsby Vinduespolering, hen af vejen skiftes navnet til Reel Vinduespolering i takt med at forretningen voksede. I august 1963 bliver sønnen, Arne Brandt Rasmussen, ansat i firmaet. Flere forskellige familie medlemmer prøver kræfter med faget, under kyndig ledelse af Christian (Niels Kristian Rasmussen, underskrev sig selv som Christian), bl.a. Arne kæreste Laila Bergkvist Thorson og hende 2 brødre Benny Skov Hansen og Gøsta Bergkvist Thorson. En tæt kammerat Flemming Holton var ligeledes med i begyndelsen. I 1967 besluttede Christian sig for at han ville prøve noget andet og startede derfor Hvilehjemmet Dalsborg i Marslev, sammen med sin hustru Else Maria Rasmussen.
Drifen af vinduespoleringen blev givet videre til sønnerne Arne og Leif. Arne kom ind til militæret i 16 måneder, her passede storebroderen Leif butikken med hjælp fra familien og Arne, når han fik lørdagsfri fra Militæret. Dengang var det meget almindeligt, at folk fik pudset vinduer hver uge og der blev arbejdet alle lørdage og også juleaftens dag.
I 1968 stoppede Arnes militær tjeneste og han overtog halvdelen af forretningen. De 2 firmaet tog nu navneforandring til Reel-Rudeservice, som primært arbejdede med udskiftning af termoruder og ABR Vinduespolering og Rengøringsselskab, som vi kender det idag.
Efter 1 år kunne Arne ikke nå det hele mere, så hans hustru Laila trådte til og hjalp til med at pudse vinduer.
1977 kom så det første barn, hvor Laila fratrådte vinduespoleringen og overtog Kontorarbejdet, der efterhånden var blevet en stor del af arbejdet.
Benny Skou Hansen, Laila bror blev ansat i firmaet igen, og Lailas anden bror Gøsta Thorsson havde startet selvstændigt op med Thorssons Vinduespolering.
Der var også indgået en del rengøringsarbejde, hvor søndagene blev inddraget og børnene måtte med på arbejde.
Det gik stille og roligt fremad, firmaet havde nu udvidet området til hele østfyn.
I 1994 kom hjemmeservicen ordningen, det gav et voldsomt pres på firmaet, også økonomisk da betalingerne ofte var 2 måneder undervejs. Da systemet endeligt var oppe at køre blev det nedlagt igen, da det var for omkostningsfuldt for staten, en del kunder meldte fra eller halverede deres interval på vinduespolering, idag er der så indført håndværkerfradrag istedet for.
Arnes søn Christian Brandt Rasmussen startede i firmaet i 1998, og trådte ind som medejer i 2008. Senere i 2012 overtog han hele firmaet, men bibeholdte navnet ABR Vinduespolering & Rengøringsselskab. Med på sidelinjen er de pensionerede medarbejdere dog Benny Hansen med ca. 20 timer om ugen og Arne Brandt Bergkvist (tidligere Arne Brandt Rasmussen) med ca. 15 timer. Området er også blevet udvidet en hel del, ABR Vinduespolering & Rengøringsselskab dækker idag også sydfyn.
I 2013 opkøbte ABR Vinduespolering, Thorssons Vinduespolering af Gøsta Thorsson, da Gøsta Thorsson gik på pension.